Bag Knit in Colours findes jeg - Kirsten Brun. 

Jeg har været bidt af arbejdet med garn og farver siden jeg som 15 årig - henne i midten af 90'erne - strikkede et par sokker til min daværende svigerfar. Han var så ked af, at hans mor var holdt op med at strikke til ham, så det tog jeg på mig. Og jeg tog det aldrig af igen. 

Kreativitet er sjælens måde at udtrykke sig på, og jeg bruger det at arbejde kreativt med garn som en måde at leve fredeligt med følgevirkningerne efter lang tids stresssygdom - og jeg gør det, fordi jeg ikke kan lade være.

Garn og tilbehør i Fra Lager til Liv, er mit lille bidrag til at opnå større opmærksomhed omkring det at vælge bæredygtigt også, når vi skal lege med garn. Alt garnet er før-ejet eller kasseret på anden vis. Jeg tager det til mig, og forsøger at redde det stump for stump, så det kan komme ud i arbejdende hænder at sprede glæde og gøre nytte. Det er fokus på at bruge det vi har, i stedet for at der skal skabes stadigt større produktioner med tilhørende spild og overforbrug. 

Alle opskrifter testes af kyndige hænder, før de udgives. 

Følg mig endelig og tag mig på Instagram og Facebook, hvis du laver nogle af mine designs eller bruge noget af garnet, der er ikke noget bedre end at se ens idéer komme til live i hænderne på andre - der er linket til siderne i bunden af siden.

Jeg håber mit gamle garn og designs også kan give dig ro og glæde og farver i sindet. 

Mvh. Kirsten Brun